AgriWatch

Dansk tech-virksomhed indgår samarbejde med John Deere

Faunaphotonics har udviklet en avanceret sensorteknologi, der sammen med kunstig intelligens skal reducere brugen af sprøjtemidler mod insekter. Nu har de indgået et samarbejde med John Deere.

Foto: Daniel Acker/Reuters/Ritzau Scanpix

Ambitionen er at nedsætte og optimere brugen af insekticider, så der kun sprøjtes, når det er nødvendigt. Sådan lyder det fra danske Faunaphotonics, der fra 1. januar 2020, indgået et samarbejde med John Deere om en række markforsøg og teknologi forsøg med Faunaphotonics' teknologi i USA i løbet af 2020.

"Vi skal helt overordnet se på, hvordan vores teknologier, både hard- og software, kan kobles med John Deeres systemer", fortæller Michael Stanley Pedersen, adm. direktør for Faunaphotonics i en pressemeddelelse.

Samarbejdet mellem John Deere og Faunaphotonics blev startet op i sommeren 2019 i Iowa, hvor teknologien blev testet på skadedyr i majs.

Og det danske firma forventer sig meget af samarbejdet med den amerikanske maskinproducent.

"John Deere udvælger, hvilke forskellige startup-virksomheder, de vil samarbejde med. Vi havde en dialog med den Californiske startup-virksomhed Blue River Technology, og det dannede baggrunden for kontakten mellem John Deere og Faunaphotonics. Blot for at forstå skalaen af et sådant samarbejde blev Blue River Technology, som er en teknologi virksomhed som Faunaphotonics, solgt til John Deere for 2 mia. kr.", fortæller Michael Stanley Pedersen i meddelelsen.

Ifølge direktøren vil virksomheden lancere det første kommercielle produkt i Danmark i år, og derefter vil der ske en skalering til internationale markeder.

Selskabet blev stiftet i 2014. I seneste regnskab for 2018 gav selskabet et underskud på 2,4 mio. kr. og havde en bruttofortjeneste på 1,9 mio. kr.

New Holland-forhandler efter opkøb: Der foregår et udskillelsesløb 

Semler Agro ser 2020 som et arbejdsår: "Vi skal blive gode til at drifte"

Danish Agro sælger fra i Estland: Klar til overtagelse af baltiske maskinselskaber  

Mere fra AgriWatch

Ny omgang i retten ærgrer Arla-formand

Det er med ”stor ærgrelse”, at Arlas formand kan konstatere, at fem repræsentantskabsmedlemmer vil tage retssagen om krav om indsigt til landsretten, efter byretten har afsagt dom til mejerikoncernens favør.

Historisk gods sat til salg

Historisk gods på Vejlekanten med 600 kvadratmeter bolig med skov, voldgrav og over 500 hektar jord er sat til salg.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch