Scantruck får nye forhandlere til minilæssemaskiner

Med tilførelsen af tre nye forhandlere styrker Scantruck danmarkskortet over forhandlere.
Foto: Scantruck / PR
Foto: Scantruck / PR

Både Lolland-Falster, Fyn og Jylland får nye forhandlere af Scantrucks import af Manitou-minilæssemaskiner.

Det skriver Scantruck i en meddelelse.

FMR Maskiner i Nykøbing tager sig fremover af salg og service af de mindste Manitou-læssere på Lolland og Falster. KSM Maskinservice i Kissendrup ved Ullerslev mellem Nyborg og Kerteminde er blevet Scantrucks første forhandler på Fyn.  I Farsø i Vesthimmerland har Scantruck indgået en forhandleraftale med Danatek, og det bliver den eneste forhandling, som virksomheden har.

Hos Scantruck tager distriktschef Carsten Frederiksen den store interesse for at forhandle de røde minilæssere som udtryk for, at Manitou er et populært mærke:

"Nogle forhandlere har jo tidligere haft minilæssere af andre mærker, men har ønsket at sælge og servicere Manitou i stedet. Vi kan da også konstatere, at kunderne har taget rigtig fint imod skiftet fra gule Mustang-læssere til røde Manitou-maskiner," forklarer Carsten Frederiksen i meddelelsen.

Med de tre nye har Scantruck nu 13 forhandlere af Manitou-minilæssere rundt om i landet.

Danfoss øjner potentiale i landbrugsstuderende

Scantruck laver ny uddannelse 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også