AgriWatch

Danish Agro og Vestjyllands Andel køber sig ind i iværksættervirksomhed

Grovvareselskaberne Danish Agro og Vestjyllands Andel har begge købt en ejerandel i virksomheden Grainit.

Foto: PR-FOTO

Den aarhusianske iværksættervirksomhed Grainit, der blev stiftet i 2016 og laver lagerstyring til landbrug, har fået nye medejere.

Danish Agro om nyt ejerskab: Store muligheder i at videreudvikle Grainit

Både Danish Agro og Vestjyllands Andel har således købt sig ind i virksomheden, der er stiftet af Ivan Baadsgaard.

Ivan Baadsgaard ejer nu ifølge CVR 41 pct. af virksomheden, mens Michael Bundgaard ejer 35 pct. og Joachim Majholm 3 pct.

Det betyder, at de resterende 21 pct. er fordelt mellem de to store grovvareselskaber. Danish Agro får 15 pct., mens Vestjyllands Andel snupper de sidste 6 pct.

Tidligere ejede investorerne Finn Hansen og Martin Hjelm Kristensen hver 23 pct. af Graint, men de er nu ude af ejerkredsen.

Grainit står bag en digital løsning til lagerstyring af afgrøder som korn, men systemet kan også bruges til planteværn eller gødning. Systemet registrer ind- og udkøring af læs ved enkelte klik på telefonen.

AgriWatch forsøger at få kommentarer fra de involverede parter.

Graint kom i 2018 ud med et underskud på 0,6 mio. kr.

Relaterede

AgriWatch trial banner 21 dage.jpg

Seneste nyt

Seneste nyt fra FødevareWatch

Job

Se flere

Se flere