AgriWatch

Gødningsproducent fik besøg af demonstranter

Ved kunstgødningsproducenten Yarass fabrik i Hamborg måtte alt transport indstilles mandag, da demonstranter var mødt op ved anlægget.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Indgangen til gødningsproducenten Yarass anlæg i Hamborg blev mandag blokeret af demonstranter, som ville vise deres utilfredshed med det moderne landbrug.

Det skriver det norske medie E24.

Demonstranterne ville gøre opmærksom på, at landbruget og følgeindustrien efter deres overbevisning ikke passer på klimaet og miljøet.

På twitter skrev aktivisterne, at de sigtede mod at lukke fabrikken mandag. Og af gruppens hjemmeside fremgår det, at deres mål er, at "afsløre og stoppe den destruktive praksis inden for det industrielle landbrug og de virksomheder, der drager fordel af det."

Det var forventet, at et par hundrede demonstranter ville deltage i protesterne, men om det var tilfældet, vides ikke. Ifølge E24 er der ikke lavet et skøn over, hvor mange som deltog.

Men både politiet og Yara var klar til at håndtere demonstranterne, da aktiviteten var varslet på forhånd.

"Demonstrationen er blevet varslet lang tid i forvejen, og vi har foretaget de nødvendige forberedelser. Transportaktiviteter ud og ind af fabrikken er sat på pause for at sikre medarbejdernes og demonstranternes sikkerhed," siger kommunikationsdirektør Kristin Nordal fra Yara til NTB.

Den øvrige produktion på fabrikken gled som sædvanligt.

Udvidelse af biogasanlæg skal fjerne klimagasser fra landbruget

Yara og Lantmännen vil lave fødevarer uden fossile brændstoffer

Agroindustrien: "Vi skal kopiere robotklyngen"

Relaterede

TrialBanner_Desktop_Agriwatch.png

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FødevareWatch