Agreena rejser over 340 millioner i ny investeringsrunde
Agreena gennemfører sin hidtil største investeringsrunde, hvor det danske selskab har rejst 50 mio. dollar (343 mio. kr.)
Der er tale om den tyske kapitalfond HV Capital, skriver Reuters på baggrund af en pressemeddelelse fra Agreena.
Agreena giver landmænd muligheden for at omdanne deres reducerede klimaudledninger til CO2-certifikater, som andre virksomheder derefter kan købe for at kompensere for deres egne emissioner.
De har rejst over 500 millioner på fem år - få et overblik over Agreenas vækstrejse
Ifølge mediet skal kapitalindsprøjtningen bruges til at forbedre tjenesterne til landmændene.
Agreena har tidligere rejst et trecifret millionbeløb, da det svenske investeringsselskab Kinnevik sammen med eksisterende investorer smed 147 mio. kr. ind i virksomheden i februar 2022.
I marts 2021 rejste selskabet 30 mio. kr., hvor Vækstfonden, Mollerup Mølle, landbruget Idavang samt en række godser og landmænd var med.
AgriWatch forsøger at få en kommentar fra medejer og adm. direktør Simon Haldrup.
Agreena har rundet 100 medarbejdere og fået trængsel på kontoret: ”Det går hurtigt”