AgriWatch

Robotter er et af landbrugets store håb - men restriktiv lovgivning står i vejen

Robotter kan få bugt med flere udfordringer i landbruget, men strenge sikkerhedskrav kan bremse indkørslen af de autonome maskiner, siger forsker. Særligt de mindre bedrifter kan gå glip af gevinsten.

Foto: Casper Dalhoff/JPA

Selvom landbrugsrobotter bliver omtalt som en del af løsningen på manglende arbejdskraft, fødevaresikkerhed og effektive arbejdsgange, så forhindrer den nuværende lovgivning, at det fulde potentiale kan nås.

Et nyt studie fra Københavns Universitet viser, at sikkerhedsreglerne i EU's Maskindirektiv og i en række lande - heriblandt Danmark - står i vejen for, at de autonome robotter kan give en gevinst på bundlinjen for mindre og mellemstore landbrugsbedrifter.

"For mindre bedrifter vil en fuld implementering af robotter være vanskeligt at få til at løbe rundt, hvis de skal være overvåget hele tiden," siger Søren Marcus Pedersen.

Ifølge dansk lovgivning er det påkrævet, at større selvkørende robotter overvåges af landmanden enten fysisk eller digitalt.

Det minder lidt om det, vi ser i andre erhverv med autonome systemer, men der er mere uproblematiske forhold i landbruget.

Søren Marcus Pedersen, lektor, Københavns Universitet

Det tager toppen af idéen ved en automatisk løsning på markerne for de mindre landbrugsbedrifter, hvis tid og udgifter til overvågning ganske enkelt ikke vil kunne svare sig ifølge medforfatter til studiet og lektor fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, Søren Marcus Pedersen.

Af kendte aktører på det danske marked for landbrugsrobotter er selskaber som Agrointelli og Farmdroid. Farmdroid oplyser til AgriWatch, at den nuværende lovgivning ikke rammer producentens robotter grundet dens lille størrelse og lave hastighed på under 30 centimeter i sekundet.

For Agrointellis vedkommende kræver det landmandens fulde bevågenhed, når robotten kører på marken. Forskellen skal ses i lyset af Agrointellis robotter, der er både større og kører med højere hastighed end Farmdroid.

"For de landmænd, som stadigvæk er i tænkefasen og gerne vil se tiden an, er det et nemt argument, at man gerne vil være helt sikker. Det gør det nemmere for en kunde at sige nej," siger Ole Green, der er stifter af Agrointelli.

Fraviger andre erhverv

Forskerne, der har undersøgt reglerne på området i flere lande som i blandt andet Storbritannien, Frankrig, USA og Danmark, konkluderer, at selvom landbrugsrobotter står på tærsklen af et gennembrud, kan landenes reguleringer af sikkerheden ved autonomt udstyr bremse processen.

Søren Marcus Pedersen understreger, at han ikke kan gå ind og vurdere, hvorvidt en lempelse kan kompromittere sikkerheden, men har udelukkende fokus på det økonomiske aspekt.

"Hvis overvågningen ville fylde 20 pct. af robottens arbejde, så vil det økonomisk set være attraktivt at bruge den på mindre bedrifter. Hvis der skal være 100 pct. overvågning, så er der ikke den store økonomiske gevinst på de mindre bedrifter sammenlignet med større bedrifter," siger Søren Marcus Pedersen.

Der skal spilles med mere åbne kort, så udviklerne og brugerne ved, hvad der er op og ned, for det gør man ikke lige nu.

Bjarke Falk Nielsen, stifter, Mayberobotics

I en dansk kontekst er der endnu ikke specifikke regler i forbindelse med robotter i landbruget, der derved kommer under en mere generel lovgivning.

Når der ikke findes en specifik lovgivning på robotområdet i landbruget, så bliver regler for andre områder brugt trods markante forskelle.

"Det minder lidt om det, vi ser i andre erhverv med autonome systemer, men der er mere uproblematiske forhold i landbruget. Sammenlignes det med selvkørende biler er det her et meget mere lukket område. Normalt er det landmanden, der går rundt på sin mark. Der er det noget helt andet, når vi snakker om biler på vejene," pointerer Søren Marcus Pedersen.

Åbne kort

Hos klyngen Mayberobotics, der danner ramme for et fællesskab mellem producenter af landbrugsrobotter, ser man også alvorligt på situationen.

"Lovgivningen halser voldsomt bagefter lige nu, og det er en hæmsko for producenterne lige nu," siger Bjarke Falk Nielsen til AgriWatch.

Ifølge Bjarke Falk Nielsen skal den nuværende lovgivning på området nok få en overhaling i den kommende fremtid.

Men en ny lovgivning vil inden for kort tid igen blive forældet i forhold til, hvad robotterne i marken kan. Udviklingen går for stærkt til, at lovgivning på området kan laves flere år frem i tiden.

"Der skal spilles med mere åbne kort, så udviklerne og brugerne ved, hvad der er op og ned, for det gør man ikke lige nu. Ingen forlanger, at der skal være en klar lovgivning på noget, der bliver udviklet år for år," siger Bjarke Falk Nielsen og fortsætter:

"Udviklerne og lovgiverne skal arbejde meget tættere sammen. Her bliver man nødt til at lave noget mere tværfagligt og gå i dialog med hinanden. Udviklerne må fortælle, hvor de er på vej hen med teknologien, og lovgiverne må fortælle, hvad man må."

Lige nu er det kun aktører som Farmdroid og Agrointelli, der skal agere under de nuværende regler, men i fremtiden vil der komme flere til.

"Der er mange virksomheder, der i fremtiden vil producere inden for automatiske løsninger. Alle landbrugsproducenter kan gå hen og få den her udfordring i fremtiden," siger Bjarke Falk Nielsen.

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch