AgriWatch

Forskere vil udvikle ny plantebaserede fødevarekategori

Med millioner i støtte fra Novo Nordisk Fonden vil et forskningsprojektet fra Københavns Universitet udvikle en ny fødevare, der skal erstatte animalske proteinkilder.

Foto: KU/FOOD

Arbejdet frem mod en ny fødevarekilde, der kan erstatte animalske proteiner, er gået i gang.

Forskningsprojektet Proferment på Københavns Universitet vil gennem fermentering optimere plantebaserede proteinkilder, der kan øge næringsindholdet og næringstilgængeligheden.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Projektet har fået 56 mio. kr. af Novo Nordisk Fonden og vil løbe i perioden 1. januar 2022 til 31. december 2027.

"Det er vildt fantastisk, at vi nu har seks år til at lave et stykke fundamentalt mikrobiologisk forskningsarbejde, der kommer til at danne grundlag for en helt ny fødevarekategori. Den skal gøre det lettere for os alle at spise langt mere klimavenligt på en måde, der samtidig er sund, hvorved vi potentielt kan skære kraftigt ned på udledningen af drivhusgasser," siger professor på Institut for Fødevarevidenskab, Dennis Sandris Nieslen, i meddelelsen.

Ifølge professoren bruges af tredjedel af klodens landbrugsjord til at producere foder til husdyrproduktionen, men teoretisk set kunne dette areal bruges til at producere plantebaserede fødevarer til fire milliarder mennesker.

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch