Direktør i dansk food tech-virksomhed styrede 1100 ansatte fra Holland

Coronakrisen har betydet store ændringer for blandt andet ledelsen af fynske Haarslev Indistries.
Således har topchef Han Defauwes i seks uger drevet virksomheden fra sit hjem i Holland. Først nu er han tilbage på Fyn.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
Fra sit hjem har Han Defauwes blandt andet måtte udskyde en større omlægning af koncernen efter opkøb, hvor virksomheden skal samarbejde mere mellem afdelingerne.
"En del planlagte ændringer er blevet udskudt. En stor ændring var det nye it-system, som vi indførte sidste år, og det vil vi fortsat bruge kræfter på at optimere i år, men andre punkter er udskudt til midten af 2021," siger Han Defauwes til avisen.
Haarslevs maskiner processerer svin, kvæg, fisk og kyllinger fra slagterier. Det gør blandt andet, at det kød, der f.eks. er tilovers fra kvæg ved slagtning, kan laves om til foder
Haarslev oplevede i 2019 en stigning i omsætningen på otte pct., som lød på 57 mio. euro. i 2019's fjerde kvartal. I tredje kvartal lød omsætningen på 53 mio. euro.
Leverandør til svinestalde øjner flere ordrer fra svineproducenter
Relaterede artikler:
Haarslev kæmper for genrejsning efter familiestrid
For abonnenter
Chr. Hansen: Amerikansk hedgefond øger sats på kursfald
For abonnenter