Landets største svineproducent i opråb: Stort behov for modernisering i Danish Crown
Landets største svineproducent Martin Lund Madsen fra Grindsted sparker nu gang i en debat om retningen for Danish Crown.
Midt i snart et års noterings-krise, hvor smågrise er kørt ud af landet, frem for at ende på Danish Crowns slagtegange i Danmark, kommer svineproducenten nu med et opråb.
Handling er nødvendig for at sikre selskabet og dermed også svineproduktionen, mener han.
”Vi er nødt til at gøre noget. Vi har et ufravigeligt krav om, at vi skal kunne være mere agile i vores beslutninger i Danish Crown. Vi er ved at nå et punkt, hvor det er blevet for tungt. Vi skal være mere omstillingsparate og turde tage beslutninger,” forklarer han:
”Vi er nødt til at få stemmerne over på kiloene, i stedet for på personerne.”
Martin Lund Madsen er landets største svineproducent med en årlig produktion på over en kvart million grise. Næste år udvider han endda produktionen til 11.300 søer og en full line produktion af 400.000 grise til Danish Crown. Han har desuden sæde i det magtfulde repræsentantskab, der er Danish Crowns højeste organ, med 90 valgte svineproducenter..
Sat i forhold til, at adm. direktør Jais Valeur for det kommende år forventer leverancer på i alt 11 mio. danske grise fra andelsejerne, betyder det, at Martin Lund Madsen alene vil stå for de 3,6 pct. af det samlede antal leverancer.
”Jais er den rigtige”
Det seneste års tid har Danish Crown halset efter hele Europas øvrige svineproducenters afregningspriser. Hvor koncernens målsætning er at betale 83 øre per kilo bedre end de europæiske konkurrenter, har man i stedet betalt op til 3-4 kroner ringere. Et historisk efterslæb, der skyldes stærk konkurrence i EU, samt et verdensmarked der har været kraftigt udfordrende. Netop det verdensmarked, især i Asien, plejer Danish Crown at drage fordel af.
Overraskende fald: Danish Crowns krise er endnu dybere end ventet
Martin Lund Madsen ser flere nødvendige tiltag, hvis udviklingen med ringe konkurrenceevne og faldende slagtetal skal vendes.
Først freder han dog den nuværende ledelse i Randers-selskabet.
”Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi har den rigtige direktør og formand. Det bakker jeg 200 pct op om. Vi tror om nogen på DC-projektet,” melder han ud.
Hvor store mediers kommentatorer de seneste måneder i analyser har antydet, at stolen kunne vakle under adm. direktør Jais Valeur, er Martin Lund Madsen helt uenig.
”Jeg synes, Jais gør det rigtig godt. Det skal vi værne om. Vi skal ikke lave uro. Vi får ikke nogen, der er bedre end Jais i min verden. Jeg synes også, at formanden er godt inde i tingene. Vi skal have stabilitet lige nu. Det kræver, at vi tænker os om og får moderniseret vores ejerstruktur. Det er på høje tid,” mener han.
Investor skal ind
Netop ejerstrukturen er kernepunkt i hans opråb. Hvor Danish Crown kort efter årtusindskiftet meldte sig klar til at tage investorer ind, fordi selskabet havde elendig kapitalstruktur og stort behov for investering, ser billedet nu anderledes ud.
Koncernen har i egen kraft opbygget en solid egenkapital på 30 pct. af balancen. Men Martin Lund Madsen lufter nu igen, at en ekstern investor skal ind.
”Jeg tror, at man skulle få solgt 30 pct. af Danish Crown til en aktør, der er skarp ude på verdensmarkedet. Det kunne være en, der er i branding eller forædling af kød, sådan at man kunne skærpe den værdikæde. På den måde kunne vi også have en med i bestyrelseslokalet, der har røven på kogepladen. Vi mangler mere ild i øjnene for at være omstillingsparate.”
”Samtidig er vi et kundesegment, der leverer troligt til Danish Crown. Vi skal stå sammen som bønder, men det kan jo ikke hjælpe noget, at nogle - så snart noteringen er bedre i Tyskland - smider grisene ud i landet. Vi skal stå sammen om kæden, værdierne og ejerskabet. Det er alt for kortsigtet at køre smågrisene ud. Det kunne jeg jo aldrig drømme om. Det er yo-yo-agtigt.”
Investorer plejer vel også at tage gode penge for at lægge milliardbeløb i de virksomheder, de investerer i?
”Jeg synes, vi med fordel kunne sælge 30 pct. af hele koncernen til den rigtige spiller, så vi kunne få et andet niveau. Det vil være kapital, der kan bruges til at få en bedre solvens, så vi også kan skrue tingene bedre sammen. Det afgørende er, at vi får råvarerne tilbage og sikrer de danske arbejdspladser,” siger han.
Når du siger, at man skal have stemmerne over på de kilo, der leveres, hvad betyder det så?
”Vi skal have en stabilitet i vores virksomhed og på slagterierne hele vejen rundt. Det er det, integratorerne gør rundt om i verden, og det skal vi da også kunne gøre her i Danmark. Man skal ikke kunne komme med en stor produktion og så få en masse stemmer. Vi skal have folk ind i folden og så tage det lange seje træk. Det kan være, at vi skal se det over fem eller otte år bagudrettet, hvem der har leveret.”
Danish Crowns bestyrelse har vedtaget en ny mekanisme, der i urolige tider kan binde leverandørerne til at producere en fast defineret mængde grise til koncernen - eller ved over- eller underproduktion få en straf, billiger Martin Lund Madsen stort.
”Der synes jeg også, at den nye stabilitetsmaske er fin. Vi kan ikke have den shoppen rundt, og i min verden er det fair, at de bliver straffet. Hvis man har ejerskab, så bliver man der og kører lige ud. Man flakker ikke rundt,” siger han.
”Jeg kan ikke acceptere, at nogle står og råber højest med kritik samtidig med, at de har travlt med at eksportere deres smågrise ud af landet. Det kan ikke hjælpe. De flapper ind og ud, som de vil.”
Langsigtet og stabilt blik
Tænker du på nogen bestemt?
”Jeg tænker tit på smågriseforening i Fredericia. Det er en forening, primært af smågrise-eksportører, og de råber allerhøjest, uden at de selv har hånden på kogepladen,” siger han med tydelig henvisning til Landsforeningen af Danske Svineproducenter.
Formanden for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen siger jo, at hvis bare Danish Crown betalte bedst, skulle de nok få grisene?
”Jo, selvfølgelig. Men man er også nødt til at have en stabil produktion, ellers kan man ikke strømline. Derfor vil jeg også sikre produktionen ved, at vi har stemmerne på kiloene og have ejerskabet den vej rundt. Vi er også hurtigere til at tage beslutninger, når det hele flyder, og vi har langsigtede og stabile leverancer.”
Vil du have et aktieselskab i stedet for et andelsselskab?
”Jeg synes, det er fint med en leverandørforening, og vi skal som bønder stadig eje to-tredjedele af slagteriet. Men vi er nødt til at få koncernen over på aktier til de leverandører, der sikrer råvarerne. Derved har vi mest muligt sammenhold og styrke til at kunne booste slagteriet og få mere automatiseret, så vi kan også få værdierne ud til bønderne og få udbygget hele kæden.”
”Det er integratortanken. De landmænd, der kommer med en fast, stabil leverance over en lang horisont, skal også have ejerskabet.”
Hvor går det for langsomt?
”Jeg ved ikke, hvor det går for langsomt, men jeg oplever, at vi har et tungt apparat, og vi må have lidt mere fri kapital. Jeg tror, at der er store værdier og meget fremtid i Danish Crown.”
Bliver du selv ved Danish Crown?
”Ja. vi tror på Danish Crown og har aldrig overvejet andet. Men det er et krav, at det her bliver ændret på sigt. Ellers kunne vi lige så godt shoppe rundt lige som nogle af de andre. Vores setup i andelsselskabet er ved at være lidt gammeldags. Vi må gentænke og modernisere det. Det kan kun gå for langsomt.”