Tysk grovvarekoncern henter stærkt første kvartal

Ebit falder tilbage fra sidste års rekordniveauer, men Baywa er godt tilfreds, melder topchef.
Marcus Pöllinger er ny topchef for et af Europas største selskaber. Han er 44 år og har været i Baywa siden 2008. | Foto: Baywa Pr
Marcus Pöllinger er ny topchef for et af Europas største selskaber. Han er 44 år og har været i Baywa siden 2008. | Foto: Baywa Pr

Et stærkt udgangspunkt til at klare sig gennem resten af 2023.

Sådan lyder analysen fra topchef i den tyske grovvarekoncern Baywa, der er blandt Europas absolut største i sin branche.

Omsætningen for første kvartal endte på stort set præcist samme niveau som sidste års første tre måneder, nemlig med 6,3 mia. euro - svarende til 46,9 mia. danske kroner.

Ebit endte derimod noget lavere og faldt fra sidste års exceptionelt høje EBIT på 144,9 mio. euro til nu 91,8 mio. euro - i danske kroner 683 mio. kr. i driftsresultat.

”Det overstiger stadig de seneste års sammenlignelige tal med en klar margin,” lyder det i pressemeddelelsen om resultatet.

”Alt i alt er det et stærkt første kvartal som er et godt udgangspunkt for videre forretnings performance i år,” udtaler adm. direktør, Marcus Pöllinger. 

Grovvarekoncerns direktør skifter til post som formand efter 15 år

Det er kun en måned siden, at den hidtidige direktør Klaus Josef Lutz efter 15 år i spidsen for Baywa skiftede fra posten som adm. direktør for grovvareselskabet til at blive formand. 

Dermed er kvartalsregnskabet den nyudnævnte topchef Marcus Pöllingers første.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også