Faldende forbrug og gaspris presser oksekødsnotering længere ned

Et overraskende lavt salg af hakket oksekød i løbet af januar giver et par tæsk til Danish Crown Beefs notering, der endnu engang tager et dyk. Markedet for biprodukter er samtidig aftagende, lyder det fra salgsdirektør.
Foto: Lars Skaaning/arkiv
Foto: Lars Skaaning/arkiv

Selvom oksekødsnoteringen også faldt i sidste uge, var markedsberetningen fra Danish Crown drysset til med lyspunkter.

Optimismen er derimod næsten forduftet fra den seneste markedsberetning, som viser, at den kommende uges sænkes Dansk Kalv med 40 øre per kilo, mens alle øvrige kategorier sænkes med 50 øre per kilo.

Hvor salgsdirektør i Danish Crown Beef, Henning Sønninchsen, så forbedringer i forbrugermønstrene sidste uge, er der en mere tilbageholden positivisme at spore denne gang. Det skyldes især et lavt blus på dagligvarefronten i detailkæderne, pointerer han:

”Detailkæderne holder en smule igen. Hvor januar i tidligere år har været kendetegnet ved en relativ stor efterspørgsel på hakkekød, oplever vi en lidt svagere afsætning i år. Ordrerne er der stadig, men ikke helt i samme omfang – og efterspørgslen på de dyreste udskæringer er meget begrænset,” udtaler salgsdirektøren.

Kreaturnotering fortsætter ned - men der er lyspunkter forude

Der er dog stadig lyspunkter at finde i markedsberetningen, som blandt andet visse eksportmarkeder og kampagner, og Henning Sønninchsen understreger også, at der er en bund i markedet, men hård konkurrence om prisen.

Medvirkende til den faldende notering er, at markedet for biprodukter til blandt andet biogas- og diesel er begyndt at drille - og efter en lang periode med høj efterspørgsel er det aftagende.

Pridsudviklingen har de seneste måneder været under et massivt pres, hvilket især er drevet af faldende gas- og oliepriser.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også