Europæiske slagtninger rasler ned - tyske slagterier rammes hårdest
Antallet af slagtninger falder over en bred kam på tværs af EU-landene.
Nye tal fra den europæiske organisation Eurostat viser, at antallet af griseslagtninger i EU er faldet med 4,4 pct. i løbet af årets første ni måneder.
Og faldet tager til. I 2022s to første kvartaler faldt slagtningerne med henholdsvis 3,4 og 3,5 pct., og i det seneste kvartal er antallet faldet med 6,4 pct., skriver Landbrug & Fødevarer i sit ugentlige markedsnyt.
EU’s grisekødseksport er faldet med en femtedel
Faldet kan forklares med en økonomisk krise i svinesektoren, eksporten til tredjelande er dalende, og bytteforholdet er røget i ubalance som følge af støt stigende omkostninger på energi og foder.
Kigger man nærmere på de enkelte lande er der også stor forskel på nedgangen. I toppen ligger Tyskland, Belgien og Polen, hvis fald i slagtninger spænder mellem 8,3 og 9 pct.
Danmark ligger under det gennemsnitlige fald med 3 pct. i årets første ni måneder. Mindre har faldet været i Spanien, hvis fald lyder på 1,7 pct.
I indeværende års tredje kvartal faldt den danske grisebestand med 1,3 mio. grise - et fald på 9,9 pct., og på koncernniveau forventer adm. direktør Jais Valeur et fald i leverancerne til slagterierne på 6,2 pct., som tidligere beskrevet.
Relaterede artikler:
EU's grisekødseksport er faldet med en femtedel
For abonnenter
Slagtninger rasler ned på tværs af kategorier
For abonnenter