AgriWatch

Arla sender konventionel mælkepris op: Øko kan ikke følge med

Mejerikoncernen kan fortsat presse priserne op i butikkerne og det gavner mælkeprisen for oktober. Dog ikke til økologerne, hvor salget er vigende, melder koncernen.

Foto: Andreas Carstensen/ JP

Det er sjældent, at mælkeprisen er over 4 kroner per kilo. Endnu mere sjældent er det, at mælkeprisen fra det punkt kan øges.

Ikke desto mindre sender Arla nu mælkeprisen op i en maxpris på 4,34 kroner per kilo for oktober måned. En stigning på en eurocent, 7,4 øre, per kilo fra september. Acontoprisen er her indregnet med alle, opnåelige tillæg, men uden efterbetaling og renter.

Forøgelsen skyldes fortsat stigende råvarepriser, og at Arlas salgspriser også er forbedret, melder mejerikoncernen

Analytikerne fra Rabobank, der er kendt for deres analyser af verdenshandlen på mælk, har ellers meldt, at priserne har toppet på mælk.

Analytikere: Pristoppen på mælk er nået

Det økologiske salg er dog udfordret af, lyder det.

”På grund af det aktuelle høje prisniveau vælger forbrugerne billigere produkter, hvilket medfører et fald i efterspørgslen efter økologiske produkter,” skriver mejeriselskabet.

Derfor holder acontoprisen for økologisk mælk sig stabilt på 4,755 kroner per kilo som bedste notering.

Arlas ærkerival gik mandag den modsatte vej og hævede netop mælkeprisen til økologerne.

Arla-rival hæver mælkepris - især for økologerne

Arlas markedsberetning lyder på stabile markeder på både ost og smør. Koncernen forventer fortsat ikke, at verdens mælkeproducerende nationer vil øge flowet af rå mælk de kommende måneder:

”De seneste mælketal har bekræftet, at en hurtig genopretning af den globale mælkeproduktion ikke er i sigte på trods af de fortsat høje mælkepriser. I Europa forventes en lille vækst i juli på 0-0,5 pct. sammenlignet med sidste år, men kun fordi indvejningen i juli 2021 var relativt lav,” skriver koncernen og fortsætter

”USA endte med +0,2 pct. i juli, hvilket er en lille stigning, men under forventning. New Zealand endte på -5,5 % i juli, selvom juli er den næstlaveste produktionsmåned i New Zealand.”

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch