AgriWatch

DLG finder ny direktør i egne rækker til sin danske planteforretning

Afløseren for Bent Nissen, der i sommer blev adm. direktør for DLG-koncernens tyske grovvareselskab, er fundet internt i andelsselskabet.

DLG har nu fundet den nye mand til posten som ansvarlig for grovvarekoncernens danske planteavlsforretning samt vicekoncerndirektør for hele planteavlsdivisionen.

Den nye direktør er fundet i egne rækker i form af Christoffer Hage, der tiltræder stillingen den 1. oktober.

Det skriver grovvarekoncernen i en pressemeddelelse.

Christoffer Hage overtager depechen fra Bent Nissen, der i juli tiltrådte som adm. direktør for DLG’s tyske grovvareselskab Hage.

”Planteavl er et særdeles vigtigt forretningsområde for DLG, og derfor er jeg glad for, at Christoffer har sagt ja til at tage opgaven på sig,” siger driftsdirektør i DLG, Jesper Pagh, i meddelelsen og fortsætter:

”I løbet af sine mange år i DLG har han vist, at han foruden at have en særdeles veludviklet forretningsforståelse også besidder et innovativt mindset, som strategisk er utroligt vigtigt for os, når vi skal udvikle og kommercialisere fremtidens bæredygtige løsninger på planteavlsområdet.”

Den nye planteavlsdirektør har arbejdet for DLG siden 2000. Her startede han som indkøber, og i 2010 fik han ansvaret for DLG Service. Siden 2018 har han være direktør for afdelingen Transformation samt DLG Service.

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch