AgriWatch

Svensk grovvarekoncern bliver medejer af DLG's tyske fusionsselskab

DLG fusionerede i efteråret to tyske selskaber, hvortil Lantmännen delvist ejer det ene. Nu kommer den svenske grovvarekoncern også til delvist at eje den anden part i fusionen.

Foto: Pressefoto

Svenske Lantmännen får nu en bid af kagen i det tyske selskab Team, som DLG i efteråret oprettede efter en fusion af selskaberne Hage og Team.

Beslutningen må betegnes som en teknikalitet, da Lantmännen ejer 41 pct. af Hage. Fremover vil den svenske grovvaregigant også eje 10,7 pct. af det fusionerede selskab, der går under navnet Team.

”Det er positivt for os at blive partner i Team, en stabil og rentabel virksomhed, som står for to tredjedele af DLG’s indtjening. Omdannelsen betyder, at Lantmännen fortsat er stærkt repræsenteret på det tyske landbrugsmarked”, siger Lantmännens adm. direktør og koncernchef Magnus Kagevik.

Mens Hage er et grovvareselskab, opererer Team inden for bygge- og energisektoren.

Det fusionerede Team ventes at omsætte for godt 5 mia. euro og har 5000 ansatte.

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch