Efterspil af storbrand er afsluttet: Grovvareejede gødningsselskaber fusionerer

En brand på Fredericia Havn i 2016 delte gødningsselskabet Dan Gødning op i to selskaber med samme direktion og bestyrelse, men fem år efter bliver de nuværende selskaber Dan Gødning og Dan Fertilizer igen til ét selskab.
Efterspillet fra storbranden kostede selskabet omkring 100 mio. kr., men nu, hvor efterspillet nærmer sig sin afslutning, vil begge selskaber gå under navnet Dan Fertilizer, skriver Landbrugsavisen.
"Dan Fertilizer har indtil nu stået for salgs- og markedsføringsdelen af forretningen. Begge selskaber har haft samme ejere, samme ledelse og mig som direktør. Vi lægger dem nu sammen igen for at rationalisere vores forretning, det giver ikke mening at have to selskaber", siger Kenneth Frederiksen, adm. direktør i det fusionerede selskab.
Den forhenværende bestyrelsesformand for selskaberne, Christian Junker, har tidligere udtalt, at en fusion af selskaberne hele tiden har været planen.
Dan Fertilizer er ejet af de tre grovvareselskaber DLG, Danish Agro og Brødr. Ewers.
Ulykken bragte også en række retssager med sig. Dog forsvinder sagerne lige så stille, som Kenneth Frederiksen udtalte til AgriWatch i maj 2020.
Ifølge regnskabet for 2019 blev der afsat 40 mio. kr. til betaling i forbindelse med erstatningssagerne.
Christian Junker gik som følge af håndteringen i Danbreds sexchikanesag af som formand for gødningsselskaberne. Hans arvtager var selskabernes næstformand Bent Nissen.
Relaterede artikler:
Politisk flertal afsætter 850 millioner til Power-to-X
For abonnenter