AgriWatch

Danish Crown skruer et nøk op for kreaturnoteringerne i normalt marked

Selvom ferieperioden har ramt Europa, og der er færre end normalt, som spiser ude, hæver Danish Crown Beef kreaturnoteringerne en smule.

Foto: Niels Christensen

Danish Crown Beef skruer kreaturnoteringerne et lille nøk op i den kommende uge. Det er en ny markedsberetning fra andelsselskabet.

Noteringen for hundyr stiger med 30 øre, mens den stiger med 20 øre for handyr, fremgår det. Årsagen skal findes i et fornuftigt salg.

"Vi har ramt den store ferieperiode i Europa, men vi kan fornemme, at der er færre turister end normalt, og færre der spiser ude samtidig med, at en ny COVID-19 bølge ruller. Derfor er nogle indkøbere lidt forsigtige for tiden. Men Sydeuropa kører fornuftigt og på niveau med normalen for årstiden," siger Henning Sønnichsen, der er salgsdirektør i Danish Crown Beef.

"Vi får også fortsat fornuftige priser for vores varer, og det bliver interessant at se, hvilken vej markedet går i den kommende tid."

Salgsdirektøren påpeger, at det fortsat er markedet i Sydeuropa, som samlet trækker priserne op i okse- og kalvekødsmarkedet.

"Vi har bredt set fin afsætning til alle vores eksportmarkeder. Det danske marked er fortsat præget af, at det er kampagnerne, der driver det på nuværende tidspunkt, mens salget til dansk foodservice er pænt," siger Henning Sønnichsen og tilføjer, mønstret er det samme, som i de foregående uger.

Danish Crown Beef skriver, at driften har været stabil i koncernens slagterier den indeværende uge, og der blev slagtet som forventet.

"Tilmeldingen til næste uge er normal for årstiden, og det forventes, at der igen vil være slagtet op ved ugens udgang," fremgår det.

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Job

Seneste nyt fra FødevareWatch