AgriWatch

Efter flere måneders vækst fastholder Arla mælkeprisen

Siden februar har Arlas mælkepris været i en opadgående kurve, men i juli kan andelshaverne se frem til den samme pris som den nuværende.

Foto: Carsten Andreasen/ERH

Arlas mælkepris går uændret ind i juli måned.

Andelsselskabet fastholder mælkeprisen på de nuværende 272,3 kr. pr. kg. konventionel mælk og 332,3 kr. pr. kg. økologisk mælk.

Det er første gang siden januar, at Arla ikke har hævet mælkeprisen.

"Markedspriserne på råvarer har generelt været relativt stabile i maj. Priserne på pulver er steget, smørpriserne er faldet, og ostepriserne har været stabile. Det europæiske mælkeindtag har haft en mindre stigning i april/maj," står der i en meddelelse fra Arla.

Trods en fastholdelse af noteringen fra juni er der stadig tale om en uændret pris.

"Som beskrevet den 26. maj på Arla Farmers har Arla fra juli 2021 ændret liter til kg-konverteringsfaktoren fra 1,02 til 1,03. Det samlede beløb, der udbetales som mælkebetaling, forbliver uændret, men det antal kg, hvert medlem leverer, vil stige med 1 pct., mens prisen i euro pr. kg. er faldet med 1 pct. De historiske acontopriser er blevet justeret med tilbagevirkende kraft for at afspejle udviklingen i mælkepriserne," fremgår det af meddelelsen.

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch