AgriWatch

Danish Crown hæver svineprisen: Asien opvejer for svagt europæisk marked

Koldt vejr holder forbruget af svinekød i Europa nede i et unormalt lavt niveau i øjeblikket. Det påpeger Danish Crown, der dog alligevel hæver noteringen for slagtesvin grundet efterspørgsel på det asiatiske marked.

Foto: PR Danish Crown

Selv om det europæiske marked for svinekød fortsat kører i lave omdrejninger, kan Danish Crown hæve prisen på slagtesvin grundet gang i eksporten til Asien.

Det skriver Danish Crown i sin ugentlige markedsberetning.

Prisen på slagtesvin hæves derfor med 20 øre til 11 kr. per kg. i uge 18, mens prisen på slagtesøer er uændret på 6,6 kr. per kg.

"Vi har en meget stærk efterspørgsel på dansk kød både til de markeder, der skal have frosne varer, og i EU, men prisforskellen mellem Europa og eksempelvis Kina er stor i øjeblikket. Vores faste kunder i Europa vil godt betale for den kvalitet og service, vi tilbyder, men det er klart, at deres velvillighed har en grænse, så vi kan ikke drive priserne op i det nuværende marked," fortæller Lars Albertsen, der er global salgsdirektør i Danish Crown Pork, i beretningen.

Slagterikoncernen skriver, at efterspørgslen er uændret stabil på udbenede varer som bove, kamme, brystflæsk og bacon. Samtidig betyder begrænsede mængder af hele skinker og forender til salg, at Danish Crown stort set holder sig ude af de pressede dele af markedet.

"Det er meget tydeligt lige nu, at forbruget i Europa ligger unormalt lavt for årstiden på grund af det kolde vejr. Corona-restriktionerne spiller selvfølgelig også ind, men vejret presser særligt de tyske slagterier mindst lige så meget, fordi de grundet afrikansk svinepest skal sælge stort set alle deres varer ferske. Det lægger lige nu låg på priserne i Europa, men heldigvis holder det os ikke tilbage udenfor EU," siger Lars Albertsen i beretningen.

Danish Crown påpeger, at der ud over en stærk efterspørgsel fra Kina og resten af Asien og er god gænge i salget til Australien.

Svineproducent halverer overskud: "Det har da været i overvejelserne, om vi skal producere flere slagtesvin" 

Danish Crown fyrer 100 medarbejdere i Tyskland 

Danish Crown: Koldt vejr afspejler sig i efterspørgslen

Spanien sendte 80 procent af sit svinekød til Kina i første kvartal 

Mere fra AgriWatch

Arla vil vinde tovtrækkeri om andelshavernes biogas

Andelsselskabet Arla sætter jagten ind på at skaffe adgang til landmændenes oprindelsesgarantier fra biogasproduktion. Forsker vurderer, at det kan blive svært for producenterne at få biogasgarantierne på egne hænder.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch