AgriWatch

Mejeri låner penge af forbrugerne til grønne formål

Thise Mejeri vil udfase importeret soja, men for at finansiere det grønne initiativ har andelsselskabet blandt andet være ud at låne 1 mio. kr. gennem crowdfunding blandt forbrugere.

Foto: Casper Dalhoff/ERH

1 mio. kr. på 35 minutter.

Det er beløbet, som Thise Mejeri lykkedes at indsamle som lån gennem 147 forbrugere af Thise, skriver TV Midtvest.

Den nye kapital skal bruges på Thises initiativ om at udfase importen af sydamerikansk soja, som bruges i mælkeproduktionen.

"Den store forskel er, at vi inddrager forbrugerne, og så får vi et ekstra incitament til at gøre noget ved klimabelastning," siger Poul Pedersen, adm. direktør for Thise Mejeri, til mediet.

En af disse 147 Thise-forbrugere er Klaus Kolle, som har lånt mejeriet 10.000 kr., som vil blive tilbagebetalt om halvanden år med en rente på 1,9 pct.

I november 2020 meldte Thise Mejeri ud, at importen af soja skulle udfases blandt andelshaverne i 2023, som AgriWatch tidligere har beskrevet.

Det er en del af andelsselskabets bæredygtighedsstrategi.

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch