AgriWatch

Danish Crown fastholder svinenoteringen

For syvende uge i træk fastholder Danish Crown svinenoteringen. Restriktionerne bremser efterspørgslen, lyder det fra slagterikoncernen.

Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Danish Crowns svinenotering holder stand for syvende uge i træk.

Det meddeler Danish Crown i sin ugentlige opdatering. Derved fastholdes prisen pr. kg. svinekød på 10,3 kr.

Det europæiske marked for svinekød er fortsat påvirket af coronakrisen. Der slagtes mindre end normalt grundet restriktionerne, men samtidig mindskes efterspørgslen grundet krisen.

"Lige nu er det uvisheden, der fylder mest. Alle afventer, hvordan de enkelte lande sætter ind mod de stigende smittetal," siger Lars Albertsen, global salgsdirektør i Danish Crown, og fortsætter:

"For os er det nedlukning af caféer og restauranter, udgangsforbud og stramme forsamlingsforbud, der rammer hårdest, men selv om vi ser en mindre efterspørgsel fra Foodservice-sektoren, så er der fortsat pænt gang i hjulene."

Der udsættes 225.000 svin til uge 44 ifølge Danish Crown.

Relaterede

TrialBanner_Desktop_Agriwatch.png

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FødevareWatch