Danish Crown har britisk salgsnedgang på 25 procent

Det er en dobbeltcocktail, der har ramt Danish Crown i Storbritannien med både coronakrise og brexit. Salgsdirektør i Danish Crown, Lars Albertsen, siger til Børsen, at selskabet har en salgsnedgang på 25 pct. på det britiske marked.
Alligevel er han optimistisk på selskabets vegne:
"Hvis man ser på det miks, vi har i vores salg, så ligger vi nok lidt bedre end gennemsnittet og rammer rimelig bredt. Hvis salget kommer til at gå ned i et segment, så er vi forhåbentlig stærke i andre," siger Lars Albertsen til Børsen og tilføjer, at Danish Crown er klar på de scenarier, der måtte være i forhandlingsperioden efter brexit.
I det netop offentliggjorte halvårsregnskab steg Danish Crowns omsætning 18 pct. fra knap 27 mia. kr. i 2018/19 til 31,8 mia. kr. i første halvår 2019/20. Resultatet af den primære drift går 43 pct. frem fra 1,2 mia. kr. til 1,75 mia. kr., mens bundlinjen løftes 46 pct. fra 950 mio. kr. til 1,4 mia. kr.
Selskabets ejere blev i perioden afregnet 13,72 kr. per kg. i gennemsnit for deres grise mod 9,40 kr. per kg. i samme periode sidste år. Det var en fremgang på 46 pct.
Rekordordre: Luftbro af danske grise til Kina
Kinesiske svinepriser rasler ned
Nedlukning af tysk afsætningskanal forhindrer ikke Danish Crown-slagtninger yderligere
Relaterede artikler:
Podiet smuldrer under europamesteren Danish Crown
For abonnenter