AgriWatch

Danish Agro henter ny koncerndirektør

Danish Agro har ændret i koncernledelsen og udpeget nye direktører for to af koncernens seks divisioner (Opdateret)

Foto: PR-foto Danish Agro

Michael Stevns bliver ny koncerndirektør i Danish Agro-koncernen med ansvar for Agribusiness Support-division, hvor han tiltråder senest 1. maj.

Han kommer fra en stilling som adm. direktør i Danmarks Jægerforbund.

Det skriver Danish Agro i en pressemeddelelse.

"Jeg er helt sikker på, at vi med Michaels kompetencer og erfaring kan videreføre den stærke udvikling, vi har haft i vores support-aktiviteter gennem de senere år," siger koncernchef i Danish Agro koncernen, Henning Haahr, i meddelelsen.

Henrik Stilund (tv.) og Michael Stevns (th.) | Foto: Danish Agro
Henrik Stilund (tv.) og Michael Stevns (th.) | Foto: Danish Agro

Michael Stevns bliver ansvarlig for koncernens Agribusiness Support-division, der håndterer og koordinerer indkøb, såsædsforædling, energiprodukter med videre. Han kommer til grovvarekoncernen med en fortid i Landbrug & Fødevarer, Arla og Mejeriforeningen.

Samtidig bliver Henrik Stilund, koncerndirektør i Danish Agro og medlem af koncernledelsen, nu ansvarlig for Danish Agro koncernens internationale grovvareaktiviteter i divisionen Agribusiness International, hvor han hidtil har været en del af direktionen som driftsdirektør.

Henrik Stilund har arbejdet i Danish Agro koncernen siden 2002. Udover det nye direktøransvar for koncernens internationale grovvareaktiviteter er Henrik Stilund også koncernansvarlig for risikostyring, afgrøde- og råvarehandel samt Scanfedt og Scanola.

Ændringerne sker på baggrund af Søren Rathckes fratrædelse som adm. direktør i Hedegaard A/S, hvor han således også udtræder af Danish Agro koncernens koncernledelse.

Danish Agro-chef ville gerne have beholdt frasolgte afdelinger

Danish Agro køber Hedegaard og skifter ud i ledelsen

Danish Agro vil opkøbe flere digitale startups i 2020 

Mere fra AgriWatch

Når hun savner forandring i verden, skaber hun den selv

Portræt: Marie-Louise Boisen Lendal er træt af unge, der brokker sig over klimakrisen, men som ikke tager handling. Selv stiftede hun tænketanken Frej, da hun mente, den manglede. Under sin barsel har hun startet en mødregruppe med fokus på karriere frem for babystrik.

Gartner forventer bedre tilstande til foråret

Fynske Alfred Pedersen & Søn forventer, at de 30 afskedigede medarbejdere og mere normale el- og gaspriser vender tilbage til foråret. Prisen på tomater vil dog stige: "Detailhandlen virker mere nervøs, end vi gør," siger direktøren.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch