Danish Agro køber Hedegaard og skifter ud i ledelsen

Danish Agro køber Vestjyllands Andels ejerdel af Hedegaard. (Opdateret)
Foto: Hedegaard / PR
Foto: Hedegaard / PR

Danish Agro og Vestjyllands Andel er netop blevet enige om en aftale, der betyder, at Danish Agro køber 22,3 pct. aktier i grovvareselskabet Hedegaard A/S fra Vestjyllands Andel. Det betyder, at Danish Agro nu får fuldt ejerskab af Hedegaard.

Det skriver selskaberne i en pressemeddelelse.

"Danish Agro og Vestjyllands Andel har siden 2015 været de eneste aktionærer i Hedegaard. Aftalen med Vestjyllands Andel sker derfor i naturlig forlængelse af processen siden 2008. Vi vil nu se nærmere på de muligheder for synergier, som den nye ejerstruktur giver mulighed for," siger koncerndirektør, Henning Haahr, i meddelelsen.

Henning Haahr pointerer derudover, at han ser aftalen som et udtryk for det tætte samarbejde mellem Danish Agro og Vestjyllands Andel.

Også adm. direktør i Vestjyllands Andel, Steen Bitsch ser gode perspektiver i aftalen.

"Udover salget af aktierne får vi også fire afdelinger med i aftalen, som kommer til at styrke Vestjyllands Andels kerneforretning. Det er jeg meget tilfreds med," siger Steen Bitsch med henvisning til Hedegaards afdelinger i Fjelstervang, Gesten, Bedsted Thy og Brande, der pr. 1. juli 2020 overgår til Vestjyllands Andel.

I forlængelse af Danish Agros opkøb af aktierne i grovvarevirksomheden Hedegaard A/S har adm. direktør Søren Rathcke ønsket at give ledelsesansvaret i Hedegaard videre.

Salgsdirektør Henrik Bendtsen og indkøbsdirektør Mads Kristensen vil som nye sideordnede direktører udgøre den fremtidige ledelse.

Udover rollen som adm. direktør i Hedegaard fratræder Søren Rathcke også som medlem af Danish Agros koncernledelse. Søren Rathcke vil fortsat være tilknyttet Danish Agro-koncernen i andre roller.

Vestjyllands Andel vil kapitalisere på Arlas udfasning af GMO

Danish Agro vil opkøbe flere digitale startups i 2020

Maskindivisionen i Danish Agro kæmper for at komme op i gear 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også