Dansk dagligvarekæde skærper kravet til soja

Dagligvarekæden Coop vil fremover kun benytte sig af soja, der er certificeret som bæredygtigt i egne mærker. Det gælder mest af alt dyrefoder.
Foto: Natacha Pisarenko/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Natacha Pisarenko/AP/Ritzau Scanpix

Supermarkedskæden Coop, der står bag butikker som Fakta, Superbrugsen og Kvickly, vil fremover kun anvende soja, der er certificeret som bæredygtigt i produktionen af sine egne mærker.

Det oplyser dagligvarekoncernen i en pressemeddelelse.

Soja bliver især dyrket i Brasilien, Argentina og Paraguay, hvor store regnskovsområder bliver ryddet for at skaffe plads til sojaplantager.

I 2016 havde Coop et direkte og indirekte forbrug af soja på cirka 50.000 tons til produktion af varer i egne varemærker. Af disse sælges kun ca. 300 tons direkte til forbrugerne i sojabaserede varer, resten bruges til dyrefoder.

Coop har været med til at danne Dansk Alliance for Ansvarlig Soja, hvor formålet er at samle relevante danske aktører i et forpligtende samarbejde for at sikre fremdrift mod ansvarligt produceret soja.

Kravet er, at både direkte soja (soja som ingrediens) og indirekte soja (soja som brug i foder) i Coops egne varemærker skal være certificeret efter international certificeringsorganisation som RTRS, Proterra eller lignende. Kravet dækker:

  • Produkter med mere end 50 pct. animalsk oprindelse - herunder mejeri, æg, kød og fisk.
  • Produkter med mere end 5 pct. soja som ingrediens
  • Produkter hvor soja er den karakteristiske ingrediens - eksempelvis sojamælk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også