Der er ingen tvivl om, at formand for DLG, Niels Dengsø, først og fremmest er gårdejer. Siden 1990 har han drevet kvæggården Skralborg, der med udsigt til Hjarbæk Fjord ligger flot og idyllisk.

Men selv om Niels Dengsø er landmand i sjette generation og taler varmt om sin gård, så kan han ikke løbe fra, at han i den brede offentlighed er mest kendt for sit virke som blandt andet formand for DLG.

Vekselvirkningen mellem eget landbrug og de store linje i bestyrelsesarbejdet er da også en af de ting, der for alvor driver Niels Dengsø:

"Jeg kan godt lide dynamik og at blive udfordret af noget uforudset. Det driver mig."

Helt uforudsigelig er fremtiden for Niels Dengsøs egen gård, der udover 300 malkekøer omfatter 300 hektar markbrug, 40 hektar skov og seks medarbejdere, nu ikke.

For selvom tiden er knap, så har Niels Dengsø fortsat blikket rettet på udvikling af bedriften, og her kommer sønnen ind i billedet. Det er nemlig tanken, at den ene af hans tre sønner skal ind i et generationsskifte på sigt. Han har uddannet sig som agrarøkonom og arbejder nu på en anden gård.

"Da jeg kom ind i 1990, havde vi både kvæg, svin og planteavl på gården. Det fik vi snævret ind. Min søn og jeg taler meget om, at vi gerne vil tilbage og stå på flere ben, så vi kan sprede risikoen lidt ved at gå ud i andre produktioner," siger Niels Dengsø.

Han er meget opdaget af nicheprodukter til at supplere mælkeproduktionen med. Det kan både være afgrøder og dyr, og det er i de baner, at familien Dengsø Jensen tænker.

Udlandet inspirerer

Niels Dengsø er uddannet landmand og har især hentet en del af sin erfaring under uddannelsen i udlandet med ophold i Holland, Tyskland og Israel.

Udviklingen af Skralborg er også præget af især tiden i Holland.

"På det tidspunkt var Holland 10-15 år foran Danmark. Det inspirerede mig til at gå hjem og lave en bedrift, som de gjorde i Holland. Og siden har vi bygget bedriften op. Vi er nok kommet frem til, at vi ikke vil have dobbelt så mange køer, men vi skal udnytte ejendommens potentiale og finde nicheprodukter," siger Niels Dengsø.

Tidligere har bedriften satset på maltbyg, men tørken var hård ved foderlageret, og derfor er markbruget i år bygget omkring græs og majs til foder på egen gård. Men ifølge Niels Dengsø er det planen igen at sælge specialafgrøder som maltbyg.

Big data er afgørende

På Skralborg arbejdes der meget med digitalisering og især big data. Bedriften har lige investeret i helt nye malkerobotter. Det giver andre muligheder for at arbejde med nye målsætninger i mælkeproduktionen.

"Det er helt epokegørende. De seneste år er big data eksploderet. Her på stedet mødes vi hver mandag og gennemgår data og kigger på, om vi skal ændre noget. Det giver en helt anden ledelse, fordi jeg er opdateret hele tiden. Jeg ved mere om mine køer nu, end dengang jeg var hjemme hver dag," siger Niels Dengsø.

Han tilføjer, at der hele tiden bliver tilknyttet mere og mere data på bedriften. Senest er fodervognen også koblet på, så de ansatte kender til foderforbruget hos køerne.

Bestyrelsesarbejde og landbrug går hånd i hånd

Ud over sin egen bedrift så sidder Niels Dengsø i spidsen for DLG som bestyrelsesformand. Dertil er han formand for AP Pension og bestyrelsesmedlem i Agro Business Park.

Det giver ifølge Niels Dengsø en god vekselvirkning i hverdagen. Han bruger både input fra bestyrelsesarbejdet på sin bedrift og erfaringer fra bedriften i bestyrelseslokalet.

"Forandringer driver mig mest, og det har det altid gjort. Jeg får at vide, at jeg er født med lyst sind. Jeg tror, at negative forandringer og udfordringer er det, vi lærer mest af," fortæller Niels Dengsø.

Især inspirationen fra den finansielle verden har åbnet hans øjne for nye måder at tænke og arbejde på.

"Jeg opdagede, at de ansatte i den finansielle verden fokuserer meget på de udfordringer, som de ikke ved, hvad de skulle gøre ved. I landbruget gemmer vi det væk og finder en løsning en senere," siger Niels Dengsø, som selv tog tankegangen til sig.

"Vi har brugt det i DLG, hvor vi skiftede fokus fra de ting, der ikke var en del af kernen i DLG, og i stedet satsede på vores kerneforretning," siger Niels Dengsø med henvisning til, at andelskoncernen i 2014 lancerede strategien 'Tilbage til kernen',  hvor fokus var på at frasælge aktiviteter, der ikke var knyttet til grovvareforretningen.

Landbruget er specialiseret

Niels Dengsø har med stor interesse fulgt udviklingen både i landbrug herhjemme og i udlandet. Han fremhæver sin egen bedrift som et billede på den specialisering, der er sket i dansk landbrug. En udvikling, han mener, har været den rigtige for at flytte erhvervet.

"Da jeg startede, var der 30.000 mælkeproducenter, men der er sket en konsolidering. I dag ejer vi hele kirkesogne på de enkelte bedrifter. Jeg ser lyst på vores fremtidige muligheder. Det er trist, at mange må forlade erhvervet, men det er positivt bedrifterne bliver større og større," siger Niels Dengsø.

Han fremhæver også dansk landbrugs klimaftryk som noget af det, erhvervet kan være stolt af, selvom man ikke er i mål.

"Vi er godt i gang. Danske landmænd er blandt de mest ressourceeffektive i verden. Det skal vi være stolte af, og det er en historie, vi skal være langt bedre til at fortælle. I dansk landbrug er vi gået forrest, og det skal vi blive ved med. Vi skal stå sammen og fokusere på at skabe de bæredygtige løsninger, som gør, at vi kan komme endnu længere. Der vil altid være udfordringer især i forhold til indtjeningen. Vi skal have de bæredygtige tiltag til at gå hånd i hånd med en bæredygtig økonomi på bedrifterne," siger Niels Dengsø.

Så du mener godt, at man kan jonglere mellem bundlinje og klimahensyn?

"Det er en forudsætning, at vi kan tjene penge, men det er to sider af samme sag. Det skal være en business at være klimaneutral. Der er sat ambitiøse mål, som kan være svære at nå, hvis vi ikke samarbejder om det. Min kongstanke er, at det som kommer til at flytte os, er samarbejde mellem landmændene, andelsselskaber og Landbrug & Fødevarer. Vi skal have en fælles værktøjskasse, som vi kan plukke fra," forklarer Niels Dengsø.

Han ser også andre fordele ved, at landbruget har fået øjnene op for klimadebatten. Ifølge Niels Dengsø bliver landbrugets fremtidige finansiering nemlig i høj grad båret af, at den finansielle verden kan se, at landbruget kan blive mere klimavenligt.

"Det vil blive nemmere at blive ratet ud fra et lavere klimaaftrykket, fordi det vil være lettere for den finansielle verden at have med landbrug at gøre. For selvom renten er lav i dag, er det svært at låne penge", siger Niels Dengsø og tilføjer:

"Bæredygtighed betyder meget for, hvor folk vil investere deres penge. Vi skal løse den opgave, for det giver os en mulighed for at være forrest i klassen," siger Niels Dengsø.

Andelstanken spiller ind

Og ifølge Niels Dengsø spiller andelsselskaberne en stor rolle i landbrugets mulighed for at reducere klimaaftrykket. Han mener, der givr ham en fordel, at landmændene selv ejer hele værdikæden.

"Hvis vi skal løse klimaudfordringerne som erhverv, så er det andelsselskaberne, der skal drive det."

Dengsø mener, det er i tidens ånd, at der tænkes i retning af andelstanken andre steder end landbruget i form af deleøkonomi, som vinder frem i landets store byer. Men ifølge DLG-formanden kan det blive et problem, at færre landmænd ejer andelsselskaberne.

"Andelstanken er et middel til at nå et mål. Det er ikke et mål i sig selv. Da andelsbevægelsen i sin tid opstod var det jo ud fra en tanke om, at vi er stærkere sammen. Hvis vi fjerner det, så fjerner vi sammenhængskraften, som gør os til en succes," siger Niels Dengsø Jensen.

Landbrugets øverste chef vil styrke branchen med en åben og offensiv tilgang

Hundebøll om ledelsesstil: "Jeg vil være en troværdig topchef"

Grovvareselskab kan nu klimadeklarere foderblandinger